Træer og hegn

Fra bestyrelsen 22/10:

Som opfordret på generalforsamlingen i september skal vi gentage vores appel til jer alle med hensyn til fældning eller beskæring af “forvoksede” træer nær skel. (Hvilke, jf. de tinglyste deklarationer for området, kun må have en højde på 1,8 meter)

Skulle der være nogen af jer som måtte have ønske om at få ryddet/fældet eller tyndet ud i de gamle træer, som blev plantet for snart 50 år siden, – og som idag er 10 m. høje og derved stjæler en masse dagslys fra jeres eget og/eller fra naboernes sommerhuse, – ja da vil vi som sagt meget gerne være jer behjælpelige med at få dette “arrangeret”, – ifald I ikke selv kan magte/overskue dette.

Vi skaber gerne kontakten til såvel herboende grundejere såvel som professionelle firmaer (i tilfælde at at omfanget eller kompleksiteten kræver specialgrej for en sikker rydning i.f.t. nærliggende bygninger) – Send os en mail eller kontakt en fra bestyrelsen, så skal vi nok forsøge at koordinere henvendelserne, således arbejdet kan blive udført billigst muligt, – (eventuelt samtidigt) – og så skånsomt som muligt i vintermånederne.

Hvor store omkostninger der vil være forbundet hermed, – (eller om det evt. vil være gratis ifald “brændværdien” er tilstrækkelig stor), – kan vi naturligvis ikke sige noget om. Det vil selvsagt variere fra ejendom til ejendom. – men kan man leve med træstøddene, vil det forventeligt ikke blive nogen større “udskrivning”. – (Det skal dog understreges, at grundejerforeningen ikke blander sig i de økonomiske aftaler, som måtte blive indgået imellem parterne)

Vi ser frem til at det “lysner” i området – (ikke kun fra øst), – men meget gerne fra alle verdenshjørner, – således udsynet over Marstal Bugt måtte blive forbedret.

Bestyrelsen